Facebook sidder på mere end 15 procent af al den tid, danskerne bruger på at surfe. Det er større end Google, og det bekræfter ens fornemmelse af total FB-webdominans. Men vi er nødt til at minde hinanden om, hvad tallene også betyder.
Først lige en kildeangivelse: Jeg så tallet i en DONA-diskussion, hvor et af maillistens medlemmer, Helle Baagø, efterlyste pålidelig statistik over FB-brug i Danmark, og hvor FDIMs tidligere formand Jon Lund svarede: Continue reading
Mads Kristensen spørger på sin blog, om der er plads til nye sociale medier/andre måder at være social på i forhold til Facebook. Eller om det i kommerciel sammenhæng er “game over”.
Det rammer lige ind i en af mine kæpheste. Nej, jeg tror i den grad ikke, at det er game over. Der ER plads i vores digitale liv til andre sociale netværk end Facebook. I Danmark ligger der for eksempel et stort uopdyrket potentiale i at skabe et gør-det-selv medie med en social netværksdimension for landsbyer, klubber, interessefællesskaber og foreninger.
Præcis som det er lykkes A-pressen i Norge med Origo.no, hvor mennesker mødes i “zoner” og deles om nyheder, billeder, videoer, forums og chat (en zone kan være enten geografisk defineret eller interesse afgrænset).
Berlingske Medier forsøger i øjeblikket noget lignende med Dinby.dk, men fejler fælt, hvis man ser på, hvor få brugere der er i Dinby.dk’s “lokalafdelinger”. Kan årsagen være de unødvendigt aggressive kommercielle krav til eventuelle brugere? Se bare her, hvad man må acceptere for at blive bruger på Dinby.dk:
Du accepterer med dette, at Dinby.dk og Berlingske Media må kontakte dig via e-post (e-mail, sms, mms, videobeskeder mv.) med tilbud på aviser, magasiner og aktiviteter, konkurrencer og events, både online og på tryk.
Hvem har lyst til at åbne sine postkasser for Berlingske Medier bare for at “få lov til” at levere gratis brugergenereret indhold til et medie, der ser ud som om det først og fremmest er skabt som salgsplatform for en mediekoncern?
Nå, det var et sidespor. Der ser heller ikke ud som om, Dinby.dk går målrettet efter at skabe et socialt univers mellem brugerne, og det er synd, for det er der brugere til ude omkring i lokal- og interessedanmark. Ja, der skyder ganske vist Facebook-grupper op hvert sekund, men de fleste grupper på FB dør hurtigt igen. Måske fordi der er for lidt “på hylderne” i Facebook i form af supplerende indhold og funktionalitet som kunne fastholde en gruppes relevans?
Jeg tror, at man kunne efterligne Origo-modellen og skabe interessante alternativer til Facebook i Danmark ved at kombinere FBs sociale redskaber med relevant (niche)indhold.
Og så kan man jo meget behændigt bruge FBs kolossale succes og udbredelse som døråbner til sit eget sociale netværk. Der ligger klart en barriere i at få brugerne til at melde sig ind i et nyt netværk, men så kan man jo lade dem anvende deres Facebook ID, så selve registreringsprocessen til det nye netværk bliver så nem som muligt.
Ladygaga.com er frontrunner på “third party login” bølgen. 89% af Lady Gagas netbrugere har ladet sig registrere med deres FB, Twitter eller MySpace-profil, fordi det er nemt og bekvemt. En statistik der godt kan gå hen og danne skole..
(Prøv at klikke på “sign up” på denne ladygaga.com-side og se hvor mange net ID muligheder brugerne præsenteres for. Det er nemt at blive medlem).
Jeg havde for nogle måneder siden en opgave med at etablere et lukket socialt netværk a la Facebook for en kunde, der skulle bruge en uformel kommunikationsplatform i en professionel sammenhæng. Jeg brugte en betalingsversion af SocialGo.com, som er nem at sætte op og som har en OK platform. Netværket blomstrer virkelig idag, og det bekræfter mig i at hvor folk finder det relevant, så er de mere end villige til at bruge tid på andre relationsskabende netværk end FB.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal vi også i gang med at eksperimentere med et socialt netværk/indholdsnetværk, som ikke er Facebook. Vi bygger det op i WordPress Multi User og Buddypress – det kommer til at minde lidt om New York City Universitys Academic Commons netværk, der er bygget på samme platform. Det bliver interessant at se, om vi kan konkurrere med FB på den front – jeg tror på det! Mere følger om den sag 
Så har vi (DMJX) fået leveret eyetrackudstyr for mere end 200.000 kroner. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har besluttet, at gøre det til et indsatsområde, og der er etableret en eyetrackgruppe på tværs af organisationen, som jeg er så heldig at være med i. Foran os står nu arbejdet med at lære teknik og metoder, så vi kan begynde at levere viden om brugeradfærd i form af undersøgelser, eksperimenter og forskning.
Selve udstyret er forbavsende kompakt. Vi har valgt leverandøren SMI, en tysk specialistvirksomhed, som har mange kunder i det akademiske miljø omkring eyetracking. Deres repræsentant var i København i går for at levere og introducere grejet.
På billedet ses laptoppen, der afvikler den tilhørende software, og lige ved siden af står skærmen, som testpersonen kigger på. Selve eyetrack-modulet sidder monteret under monitoren. Det kan tages af og placeres under et almindeligt tv-apparat, en storskærm eller en opstilling med en mobiltelefon, hvis man vil teste i andre miljøer. Læg mærke til de to infrarøde lyskilder, som registrerer øjnenes fokuspunkt. Vi har i øvrigt også købt en “hjelm”, som testpersoner kan tage på, som gør det muligt at eyetracke uafhængigt af laboratorimiljøet, for eksempel på en shoppingtur.
En lidt rå videooptagelse fra gårsdagens introduktion til udstyret:
Selv er jeg novice i forhold til at udføre eyetrackmålinger, så jeg skal i gang med at lære det næste år. Heldigvis har vi erfarne personer i organisationen, der har arbejdet med eyetracking i flere år – ført an af Niels Heie, Karsten Vestergaard og Stig Møller Hansen fra Mediehøjskolens NilpeterLab. Iøvrigt er eyetrackprojektet for mig personligt den første konkrete oplevelse af, at vi i den fusionerede organisation med UPDATE, Mediehøjskolen og Journalisthøjskolen i fællesskab kan løfte større opgaver, end vi kunne før fusionen. Det er sjovt og inspirerende og giver et frisk pust i arbejdshverdagen.
Eyetrackgruppen består foreløbig af Karen Tambo og Peter From Jacobsen fra UPDATE, undertegnede og forskningschef Lars Holmgaard Christensen fra Journalisthøjskolen samt vores tre førnævnte kolleger fra Mediehøjskolen.
Vi kommer til at arbejde i forskellige retninger med eyetracking. Mit mål er dels at få det indarbejdet i undervisningen for onlinespecialisterne sammen med kollega Nils Mulvad, dels at producere rapporter om brugeradfærd med jævne mellemrum. To ting jeg brænder efter at komme i gang med undersøge er brugernes forhold til placering af links i webtekster samt forskellige modeller for samspil mellem flermedielt indhold i webtekster og e-magasiner.
Når først vi kommer i gang, dukker der andre emner op, og vi vil selvfølgelig starte en blog om arbejdet og åbne op for dialog om muligheder og metoder.
LINKS:
UPDATEs temaside om eyetracking
3F eyetrack-projektet (UPDATE)
Mediehøjskolens temaside om eyetracking med links til artikler.
På Journalisthøjskolen diskuterer vi ofte grader af åbenhed: Må de studerendes produktioner offentliggøres før eksamen? Hvornår i studieforløbet er de studerende klar til at modtage hvilke informationer? Skal aktuelt undervisningsmateriale være tilgængeligt for andre end de hold, materialet er tiltænkt? Skal vi podcaste forelæsninger gratis til alle?
Continue reading
Behøver man virkelig endnu en digital selvpromoveringstjeneste, en tidrøver ved siden af email, websites, rss, Google Buzz og Facebook? Nogenlunde sådan (frit fra hukommelsen, men tjek selv) indledte New York Times-skribenten og forfatter til The Missing Manual serien, David Pogue, en artikel om Twitter sidste år.
Pogue havde et ambivalent forhold til Twitter, da han første gang skrev om tjenesten, men ligesom mange andre spottede han også straks alle de attraktive potentialer ved den populære mikroblogging tjeneste (mikro, fordi man kun kan skrive 140 karakterer pr. Twitter-besked).
Siden er Pogue i den grad hoppet på Twitter-vognen, og uden at jeg har spurgt ham, så gætter jeg på, at Twitter idag er et af hans vigtigste professionelle redskaber.
Det får David Pogue (og alle andre professionelle medie-twittere) ud af det:
Der er såmænd mange flere potentialer i Twitter i bunden af artiklen kommer der flere inspirationseksempler på professionel mediebrug.
En ting jeg selv har glæde af: Når der går nogle dage, hvor der ikke sker noget her på bloggen, kan jeg skabe lidt liv på forsiden med Twitter. Man kan se mine tweets i boksen i højre spalte. Det er nemmere/hurtigere at skrive 140 karakterer end et helt blogindlæg Jeg overholder det ikke konsekvent, men det er god mulighed for at skabe dynamik.
I det hele taget eksisterer Twitter-konto og blog i god samklang, og det samme kunne foregå på et professionelt mediesite. De to kanaler styrker hinanden.
Det er enkelt og kræver ikke kode-kendskab at integrere et twitter-feed med et website. Twitter.com tilbyder disse distributionsredskaber. Bruger man WordPress i egen installation, kan man for eksempel installere denne plugin: TwitterTools. Så får man blant andet en widget, der kan vise et twitter-feed på forskellige måder. På blogportalen WordPress.com har brugerne automatisk en twitter-widget til rådighed i kontrolpanelet (se eventuelt guiden til WordPress.com).
Tegn en konto på Twitter.com. Det er gratis, og man kan oprette ligeså mange brugerprofiler, man vil (Twitter.com vil dog kun acceptere, at man tilknytter samme email een gang, så har du brug for flere profiler på Twitter.com, må du have flere emailadresser).
Det brugernavn du vælger, bliver også din Twitteradresse: www.twitter.com/kstrobech
Sende og modtage: Du kan godt logge ind på din profil på Twitter.com-websiden for at sende tweets, men de fleste benytter mobilen eller et lille stykke software på computeren, som er skræddersyet til formålet. Jeg bruger selv Twhirl (på min Mac) til at sende og modtage tweets. Programmet placerer sig diskret i en smal stribe på skærmen, hvor jeg kan holde øje med indkommende tweets, som på en gammeldags telegramrulle.
På min iPhone bruger jeg gratisapplikationen TweetDeck (der også kan håndtere Facebook-feed) til at sende og læse tweets. Kom gerne med alternative forslag i kommentarfeltet.
PC-brugere: Jeg kunne godt lave en Google-søgning efter applikationer (programmer) til Twitter på PC, men måske kunne vi få et mere kvalificeret input fra nogle af PC-brugerne, der læser dette?
Send tweets fra en gammeldags mobiltelefon via SMS: Det kan du sagtens sætte op. Bare følg denne instruktion.
Hvad er hvad på Twitter?
Nej, man kan ikke vise billeder i et twitterfelt, men man kan alligevel godt tweete billeder! Ikke i feltet med de 140 karakterer max, forstås, men naturligvis har the twitterati fundet ud af, hvordan man supplerer sine tweets med et snapshot fra mobilen. Løsningen er igen at bruge et twitter-redskab, et dedikeret program på computeren eller telefonen til at modtage og sende tweets.
De fleste programmer af den type har indbygget funktionalitet, som gør det nemt at uploade et billede til nettet og efterfølgende linke til det i et tweet. I Twhirl, som jeg selv bruger på computeren, klikker man på et “indsæt-foto” ikon og vælger et billede lokalt. Billedet bliver derefter uploaded automatisk til en tjeneste som TwitPic.com eller Yfrog.com.
Det er firmaer, der har bygget en forretningsmodel op omkring de mange millioner Twitter-brugere. Når man uploader sit billede, får man en forkortet billed-URL retur, som kan bruges i et tweet.
Det er som regel ikke fotografiske mesterværker, man ser, når folk tweeter billeder. Snapshots er kodeordet. Feriebilleder, billeder af nogens kage eller lignende …
Der er en del tjenester på nettet, som kappes om at levere de bedste redskaber til at overvåge samtaler på Twitter.
Twitter som “politiskanner”: Der findes en række redskaber, som gør det muligt at lytte med på lokale eller globale twitter-strømme via #nøgleord. Det svarer næsten til at lytte med på en politiradioscanner. Twitterfall og Monitter er begge ret seje tjenester (Twitterfall er mest udbredt), hvor man kan overvåge samtaler på Twitter i real-tid ud fra søgeord, man selv opstiller. Egner sig til storskærm i redaktionslokalet, hvad det også bliver brugt til på nogle redaktioner i UK, hvor Twitter er er meget udbredt som journalistisk arbejdsredskab.
Overskrift.dk: Den uundværlige danske blog & nyhedssøgemaskine laver hvert år en statusopgørelse over bloggere og twitterbrugere i DK. Du kan også søge i danske tweets på Overskrift.dk og sætte alerts op på egne søgeord.
Mange britiske journalister bruger Twitter i det daglige arbejde (og der er helt sikkert endnu flere, som ikke gør). En af de mest interessante historier jeg er stødt på om samspillet mellem Twitter og journalistens rolle, er historien om Guardians redaktør Alan Rusbridger, som har mange followers på Twitter.
Sidste år, da Guardian planlagde omtale af en beskidt sag om et vestligt olieselskabs praksis i Vestafrika (oliehandlerselskabet Trafigura), fik firmaet nedlagt fogedforbud mod omtale. Guardian måtte ikke engang omtale fogedforbudet. Rusbridger antydede sagen i nogle tvetydige tweets, og flere af hans followers spottede, at der var noget galt.
Det lykkes dem at grave historien frem, og i løbet af kort tid rejste der sig en dagsordensættende storm blandt twittere og bloggere i UK, som førte til at fogedforbuddet måtte trækkes tilbage. Læs om sagen her, hvor Guardian også omtaler sager, hvor “folkestemningen” på Twitter er gået imod pressen.
Det er efterhånden velkendt, at pressen i Danmark bruger Twitter som rapporteringsredskab fra retssalen (#jetsetdronningen), ligesom de fleste journalister har noteret, at Twitter er et uundværligt kommunikationsredskab for almindelige borgere, når der sker katastrofer, terrorangreb og andre big events.
Som jeg har beskrevet, skal man passe på med at tænke Twitter som et smalt kommunikationsredskab for it- og kultureliten. Selvom der måske kun er 10.000-20.000 danske twitterprofiler og endnu færre aktive gode twittere, så er det for første en kreds af mennesker, der for en stor dels vedkommende har god adgang til mainstream medierne og som derfor har gennemslagskraft med deres tweets.
For det andet skal man ikke se Twitter som et website, kun få kender til, men som en kommunikationakanal, der registreres af Google og er synlig i søgninger og som kan mixes ind i eksisterende mediekanaler og på den måde i enkeltsager få enormt stor synlighed og rækkevidde.
Webjournalisten og blogger Ernst Poulsen er en af de danske journalister, der længst har holdt øje med, brugt og skrevet om twitter. Hans blog er et besøg værd, hvis man vil læse mere om Twitter.
Alt det jeg ikke fik med: Gode ressourcer, folk man bare MÅ følge på Twitter, interessante pressesysnpunkter, bøger om Twitter osv. Smid en kommentar!
DR2-programmet So Ein Ding kom forleden med et genialt og halvkontroversielt tip til alle iTunes-brugere: Gå på ubegrænset indkøb i iTunes amerikanske version. Her bugner hylderne med nye film og super tv-serier, og det hele – selvfølgelig også musikken – kan fås til lav dollarkurs.
Opskriften på hvordan man gør gengiver jeg i bunden af artiklen. Det er sikkert old news for nogen, men jeg risikerer gerne at fremstå som lidt langsom
I iTunes Store, US-versionen, koster Lady Gagas album The Fame Monster Deluxe Version 77 kroner. I den danske iTunesbutik koster samme album 109 kroner.
Listen over film til meget lave priser er rigtig lang, men personligt synes jeg, at muligheden for at købe amerikansk tv-drama er det største scoop. Hele første sæson af serien Entourage koster 87 kroner (se den og grin). En hel sæson af tv-serien Mad Men (rost til op over skyerne af Smagsdommerne) fås i HD-kvalitet til 191 kroner og i almindelig computerkvalitet til 110 kroner. Her kan ikke sammenlignes med danske priser, da der ikke er noget på film- og tv-hylderne i iTunes danske netbutik …
DR2s So Ein Ding er ikke de første til at viderebringe opskriften. Politiken Tjek, Macsiden.dk og T3 har også gjort det.
Politiken Tjek er grundigst, for her gør journalisten et behjertet forsøg på at klarlægge den juridiske side af sagen (man skal opgive en falsk adresse i USA for at kunne shoppe amerikansk i iTunes). På spørgsmålet om, hvorvidt det er ulovligt at opgive falsk adresse på den måde, svarer advokat Peter Lind Nielsen fra firmaet Bender, Von Haller og Dragsted til Politiken Tjek:
»Jeg har svært ved at se, at det skal være strafbart. Efter dansk ret mener jeg ikke, at det er ulovligt, at du afgiver nogle forkerte oplysninger. Normalt kan det jo være tegn på bedrageri og dermed strafbart, hvis det er for at skaffe sig selv vinding«, siger Peter Lind Nielsen, advokat i Bender, Von Haller og Dragsted.
»Men i denne sag er der jo ingen parter, der lider tab, så umiddelbart kan jeg ikke se, at det efter dansk ret er ulovligt«
Interessant nok er der flere brugere, som er uenige med advokaten, men gå selv over til Tjek og læs hele artiklen. Politiken Tjek har også i en efterfølgende artikel spurgt SKAT, om forbrugere, der benytter sig af det her attraktive trick, kommer på kant med moms og toldregler, men SKAT afviser, at der er noget at bekymre sig om for forbrugeren.
I programmet So Ein Ding konkluderer manden, der demonstrerer tricket, Claus Bülow Christensen, at forbrugeren kun risikerer at få lukket den iTunes-konto der benyttes, hvis Apple skulle opdage, at køber ikke reelt er bosat i USA. Film- og tvselskaberne får jo deres penge, siger han.
Hvis du se hele opskriften forklaret hos DR2, så klik ind på DR2s hjemmeside og gå frem til slutningen, hvor opskriften leveres af manden på nedenstående klip, Claus Bülow Christensen. Her er et kort citat-klip fra So Ein Ding, 16. februar 2010:
[flv:itunes-us.flv 500 285]OPSKRIFTEN:
Når man er bosat i Danmark og opretter en købekonto hos iTunes, skal man angive et betalingsmiddel med en faktureringsadresse i Danmark. Dermed sendes man automatisk til den danske iTunes Store, og man er udelukket fra at handle i den amerikanske. Man kan godt prøve at oprette sig selv som kunde i den amerikanske iTunes-butik, men så snart Apple registrerer, at det kreditkort, man angiver, ikke har adresse i USA, så forhindres transaktionen.
Hele dette trick går ud på, at oprette en ekstra iTunes-konto, hvor man slipper for at angive et betalingsmiddel. Og hvordan kan det så lade sig gøre? Svar: Køb et forudbetalt gavekort til den amerikanske iTunes Store. De sælges på nettet af driftige enkeltpersoner i USA, som regel med et mindre ekstragebyr ud over gavekortets pålydende. Et iTunes Gift Card fås for eksempel i beløbsstørrelserne 20 eller 50 dollars, og det kan du så overtage fra ejeren for mellem 5-10 dollars ekstra.
Loophole: Med et iTunes Gift Card til den amerikanske netbutik kan det lade sig gøre at oprette en ny konto uden at skulle tilknytte et amerikansk kreditkort.
Undgå at købe gavekort der sælges til under pålydende, altså for eksempel et 50 dollars gavekort som sælges til 10 dollars. Der er en stor sandsynlighed for, at det kommer fra kinesiske hackere, som angiveligt skulle have knækket Apples gavekort-algoritme. Det kan godt være, koden virker, men det kan også være den ikke gør. Under alle omstændigheder er det at tage et skridt ud i svindel og snavs.
TRIN FOR TRIN:
Så er du inde, og det skulle fremgå tydeligt hvor meget kredit du har på dit gavekort. Når du løber tør for midler, må du ud og købe et nyt gavekort og igen vælge menupunkt Redeem.
30-årige Ricki Melchior er redaktør for sociale medier på TV 2 NET. Efter eget udsagn er det en jobfunktion, han er endt i lidt tilfældigt.
- Jeg var så meget på Facebook i arbejdstiden, at min chef synes, vi lige så godt kunne formalisere det, indledte Ricki Melchior med et smil, da han besøgte Journalisthøjskolen torsdag den 18. februar 2010.
Selvom det måske ikke helt holder, så fortæller Ricki Melchior, at det at få organiseret TV 2s indsats og tilstedeværelse på de sociale medier har været, og er stadig, en læreprocess, som TV 2 er gået ind i uden noget præcist billede af udkommet.
- Vores aktivitet på sociale medier var i starten præget af meget autonomi. Det har taget tid at få spredt viden i så stort hus og blandt produktionsselskaberne om, at jeg har den opgave, og at jeg kan hjælpe med at organisere og ideudvikle. Men idag er det sådan, at alle initiativer på sociale medieplatforme i princippet skal forbi mig, fortæller Ricki.
I kontante kroner er det ikke store summer, den målrettede Facebook-satsning henter hjem. Men antallet af referrals, trafik til TV2.dk fra Facebook, er steget markant i det år, man har arbejdet målrettet med området.
- På et år er vi gået fra noget, der lå i omegnen af 35.000 månedlige referrals fra Facebook, til nu hvor vi januar havde 135.000 referrals fra FB, og trafikken ser ud til at være støt stigende. Hver besøgende fra Facebook ser næsten altid flere sider på tv2-portalen, så det genererer bannerindtægter.
- For TV 2 skal der være en kommerciel gulerod. Vi har ikke ressourcer til at gå efter brugerne på Facebook, hvis ikke forventningen er, at det kan skabe indtægter. Men hvis vi gør det rigtigt, kan sagtens samtidig være sjovt og nyttigt for alle parter, siger Ricki Melchior.
Han fremhæver Facebook-siden for programmet Live fra Bremen – et program der er OK modtager af seerne, men ikke ligefrem er braget igennem hos anmelderne. På Facebook fungerer Live fra Bremen til gengæld overordentligt godt.
- Det er fedt at lave en update på den side, og så er der 250 kommentarer et kvarter efter.
Live fra Bremen er et eksempel på et program, hvor TV 2 har fravalgt at lave en traditionelt programsite i TV2.dk-universet, men udelukkende har en Facebook-side. Ricki Melchior fortæller, at man derved ganske vist går glip af bannervisningsindtægter på TV2.dk, men at de mere end 50.000 fans på Facebook også har en værdi, selvom ingen rigtig ved, hvordan man skal gøre det op.
- Vi mangler stadig at kunne sætte en værdi på en Facebook-follower og en Twitter-follower. Der er vi ikke endnu. Men vi er glade for interaktionen med brugerne, og vi kan da også generere indtægt ved for eksempel en gang om ugen at tease på Facebook for noget indhold om programmet, som vores programafdeling har lagt på tv2.dk. Det genererer sidehenvisninger og bannerindtægt.
Der har været mere end 310.000 visninger på denne scene fra optagelserne til programmet Danmark ifølge Bubber – på besøg i Thylejren.
Ricki fortæller:
- Efter den virale spredning af Bubber-klippet og al den hype det medførte forud for programmet, kom der virkelig fokus på markedsføringsværdien af indhold, der hitter i sociale medier. Idag er det sådan, at produktionsselskaber opfordres til at holde et vågent øje med potentielle YouTube-moments, fortæller Ricki Melchior, der dog personlig er skeptisk overfor, om det kan lade sig gøre at sætte den type succes i sociale medier på formel.
- Brugerne har idag en enormt veludviklet sans for, hvornår professionelle aktører anstrenger sig for at være virale og morsomme, og tit slår det ikke igennem.
Forleden, da en dansker omkom i Norge i en skiulykke, skete der en linkfejl på TV2.dk. Forsidehenvisningen til historien om den tragiske ulykke linkede ved en fejl til en opskrift på gule ærter, og det reagerede folk straks på via Twitter.
Ricki sidder med to skærme foran sig og det hører til hans job at overvåge de diskussionen om TV 2 i de sociale medier. Hvis der sker fejl, rykker han ud og undskylder og informerer, hvad han også gjorde i dette tilfælde.
En af de sager han helst havde været foruden, var den kluntede TV2-wikigate sidste år, hvor han også så det som sin mission at forsøge at afbøde den badwill, sagen førte med sig i de sociale medier.
- Det var en alvorlig brøler, og jeg ville da ønske, at de havde taget fat i mig, inden de bragte indslaget.
TV2.dk’s CMS-system er ikke pt. særlig gearet til at embedde TV2-indhold i sociale medier. Det er en af årsagerne til, at TV 2 har lavet en Youtube-kanal også – hvilket har givet nogle uforudsete udfordringer.
- Vi havde for eksempel lagt et klip ud fra programmet Stjernerne på Slottet, hvor deltagerne lavede croquis-tegninger af en model. Meget uskyldigt, men det blev alligevel censureret uden varsel af YouTube-folkene. Hvad vi ikke havde regnet med var, at Live fra Bremens nøgendragter også førte til en censurering! Nu står vi i den situation, at hele kanalen bliver suspenderet, hvis vi får en tredje censurering, så jeg er enormt påpasselig med, hvad vi lægger ud.
- Her må vi konstatere, at på nettet kan vi ikke bare forlade os på danske normer. Vi skal leve op til et globalt normsæt også, siger Ricki Melchior, der altså besøgte journalistgrunduddannelsens 7. semester i sidste uge.
Næsten alle vores studerende på Journalisthøjskolen er på Facebook, og vi ser flere og flere eksempler på, at Facebook bruges aktivt i den journalistiske proces.
Det er helt elementært at lede efter kilder til historier på Facebook, hvis emnet dyrkes på FB, men mulighederne er selvfølgelig meget større.
Fornylig lykkedes det en af vores studerende at få over 700 medlemmer af en Facebook-gruppe, som hun oprettede i forbindelse med et større projekt, og gruppen viste sig hurtigt at blive lidt af en journalistisk guldgrube. Projektet, der er skabt af Louise Lyck Dreehsen, hedder 6430 Krise og handler om job-krisen i Nordborg.
Forleden, da vi på 7. semester af journalistgrunduddannelsen havde fokus på sociale medier, fangede vi Louise på Skype og lod hende fortælle om projektet (hun befinder sig i øjeblikket i Montreal, Canada, hvor hun er i færd med at tage sidste semester af sin uddannelse på en af Journalisthøjskolens samarbejdspartnere, Concordia University).
Jeg har indarbejdet tre brudstykker af Louises fortælling. Kvaliteten er ikke i top.
Hvis nogen er interesserede: Jeg optager Skype-opkald på min Mac med programmet Call Recorder til 20 USD. Det integrerer sig i Skype. PC-brugere kan for eksempel bruge Easy Voip Recorder også til 20 USD.
Først et par ord om historien: Befolkningen i Nordborg er inddirekte ramt hårdt af finanskrisen. Flere af byens store arbejdspladser er lukkede, og de styrtdykkende huspriser stavnsbinder folk, der gerne ville flytte for at tage et nyt job.
Louise fortæller selv:
Skype, Århus-Montreal
Screendump af Facebook-gruppen 6430 Krise. Klik på billedet for at gå til gruppen.
Det var ikke nemt at finde kilder til projektet, selvom der ikke var noget kontroversielt i historien. Bibliotekarerne på det lokale bibliotek var meget behjælpelige og skaffede de første kontakter, men det var Facebook-gruppen, som Louise selv startede, der virkelig leverede:
Louise Lyck Dreehsen: Jeg jagtede en kilde, der havde et hus til salg.
Da vi spurgte Louise, om der er noget, hun vil gøre anderledes næste gang, sagde hun straks, at det ville have styrket hendes historie, hvis hun havde oprettet gruppen tidligere i arbejdsprocessen.
Louise: Jeg kunne have fået en større spredning i mine kilder:
Det falder meget godt i tråd med linien i undervisningen på 7. semester, hvor vi lægger vægt på, at brugen af sociale medier ikke bare handler om at fiske efter kilder og cases, som passer ind i journalistens færdigbearbejdede og selvvalgte vinkel (a propos Dorte Tofts gode råd).
Hvis vi som journalister tør åbne op for at inddrage andre tidligt i vores arbejdsproces, kan der være meget at hente i forhold til at få skærpet vinkel og måske endda blive klogere af dialogen
Jeg hører meget gerne kommentarer til Louises succeshistorie. Hvad er for eksempel levetiden på sådan en Facebook-gruppe? Er vi som journalister forpligtet til at køre sådan en gruppe videre? Eller er der en pæn måde at forlade gruppen på?
PS: Der er en opfølgning på trapperne om Facebook-journalistik. Et referat af en session vi havde samme dag med TV 2 NETs Facebook-redaktør Ricki Melchior.
